Elektrostimulationsbehandling (ECT-behandling) er bedre kendt
under navnet "elektrochock".
ECT er en forkortelse af Electro Convulsive Therapy, direkte oversat: Elektrisk
krampe behandling.
For de fleste er der knyttet mange negative følelser til
denne form for behandling. Mange synes, at der er noget ubehageligt ved tanken
om, at man kan fjerne følelser ved at sende strøm gennem hovedet, som giver
kramper.
Når behandlingen omtales, virker den, som et meget dramatisk indgreb. På
naturlig måde antaster det vore følelser, at man i fuld bedøvelse udsættes for
et indgreb, som virker uforståeligt. I respekt for dette må ECT kun gives efter
samtykke, hvis ikke det er en nødvendig behandling p.gr.a. en livstruende
tilstand. Der foretages ca 15.000 ETC om året i Danmark. Da hver behandling
består af 6-12 ETC,bliver 1-2000 patienter behandlet med ECT om året i
Danmark.
Nu om dage, hvor der eksisterer mange behandlingsformer, bruges ECT kun i udvalgte situationer.
Der vil i sådanne behandlingsforløb være god virkning af ECT-behandlingen. Erfaringen har vist. at behandlingen af depression skal følges op af en medicinsk behandling, da virkningen af ECT-behandlingen kan forsvinde efter 3 til 6 måneder, efter den er afsluttet.
Behandlingen består i, at man sender en mindre strøm igennem
hovedet på patienten.
Ved at lægge en elektrode på hver side af hovedet svarende til
tindingeregionerne, kan man sende en strøm fra den ene elektrode til den anden.
En del af denne strøm går gennem hovedet (dermed især den forreste del
hjernen). Strømmen påvirker hjernecellerne og som umiddelbar reaktion ses
kramper. For at ECT-behandlingen har en tilfredsstillende virkning på
sindstilstanden, har det vist sig at kramperne skal have en vis varighed og
styrke.
Med et moderne ECT-apparat f.eks. Thymatron gives der
brøkdele af den strøm, man gav for 20-30 år siden. Det hænger sammen med
avanceret teknik. Strømmen afgives på en bestemt måde og afbrydes så snart,
der er de ønskede virkninger. De ønskede virkninger kan registreres ved
hjælp af EEG og EMG (reg. af nerveimpulsledningen i hjernen og muskler), disse
giver udsving inden kramperne er synlige. På den måde sikrer man, at den
mindst nødvendige strøm gives.
I forbindelse med en typisk behandling gives der en elektrisk stimulation med en
strømstyrke på ca. 0,9 ampere med et spændingsfald fra 100 til 500 volt, som
sendes i korte intervaller over en periode på 8 sekunder (ialt max. 100 joules)
gennem elektroderne.
En hel behandling består af en serie på 6 til 12 ECT-behandlinger evt. flere i svære tilfælde. Normalt gives 2 til 3 behandlinger ugentligt. Ved livstruende tilstande gives behandlingen "en bloc", dvs. en eller flere behandlinger dagligt i flere dage.
Behandlingen foregår i fuld bedøvelse, derfor skal man faste
før behandlingen. Man må ikke have taget for meget muskelafslappende medicin (benzodiazepiner
(f.eks. Stesolid)) før behandlingen, da det kan nedsætte effektiviteten.
Man får stukket en kanyle i en blodåre i armen, hvor bedøvelsen og en særlig
form for muskelafslappende medicin indsprøjtes. Bedøvelsen foretages af en
narkoselæge. Man falder i søvn i løbet af 5-15 sekunder. Fra medicinen er
givet til man vågner op efter kramperne går 5-10 minutter i gennemsnit.
Bedøvelsen er så dyb at man må give kunstig ventilation.
Efter bedøvelsen kan man være noget træt og føle sig lidt utilpas, for de fleste er det en ganske kort periode. De fleste der fået ECT-behandling om morgenen eller formiddagen er friske få timer efter.
Man kan bedst sammenligne ECT-behandlingen med en mindre
operation. I 6 timer før planlagt bedøvelse må man hverken ryge, drikke eller
spise. Bedøvelsesmidlet, som man falder i søvnen af, smager af hvidløg, men
knap har man smagt det, før man falder i en dyb søvn og har derefter ingen
fornemmelse af, hvad der foregår. Det næste, man husker, er, at man er ved at
vågne.
Nogle kan føle ubehag i forbindelse med opvågning, men det er sjældent, man
er generet af kvalme, opkast, hovedpine eller utilpashed.
Der er ofte en dramatisk og hurtig virkning i form af markant bedring af tilstanden fx. en depression. Patienten bliver rolig, nærværende, selvmordstankerne forsvinder og begynder at ligne sig selv. Erfaringen har vist, at man skal fortsætte med endnu et par ECT-behandlingen, efter tilstanden har normaliseret sig (sådan er det også med penicillin, selvom feberen er væk skal man tage alle pillerne).
Utilpashed efter fuld bedøvelse, ganske kortvarig, bedøvelsen kan ændres og generne vil så ofte forsvinde.
Den væsentligste bivirkning er glemsomhed, det er korttidshukommelsen der rammes. For de fleste vender hukommelsesevnen tilbage i løbet af uger til måneder, og glemte ting huskes igen.
Visse hjerte- og lungelidelser komplicerer fuld bedøvelse, særlige forholdsregler må i så fald tages.
TMS er en elektromagnetisk behandling, der er på forsøgsstadiet. Med denne metode kan man mere målrettet behandle de områder i hjernen, som man har erfaring med har indflydelse på en bestemt lidelse. Det vil evt. afløse brugen af ECT-behandlingen til visse tilstande (depression).
Den kraft, der skal til at påvirke et hjerneområde, er langt
mindre end den, der benyttes ved ECT-behandling. Det betyder at birikninger ved
TMS-behandling praktisk ikke ses. Hvis de er tilstede, er de svage (eksempelvis:
glemsomhed).
Behandlingen foregår uden narkose og er uden ubehag for patienten. Der er
således mange fordele ved TMS-behandlingen. Tilgengæld tager hver behandling
20-30 minutter, der skal flere behandlinger til i forhold til antallet af ECT..
Effektiviteten skal nu nærmere undersøges, så man kan finde ud af, hvilke
tilstande TMS-behandlingen er særlig effektiv til.
Det er med denne behandling som med ECT-behandling, man ved ikke helt præcist,
hvorfor behandlingen virker.
TMS-behandling foregår kun ganske få steder i landet som led i klinisk
forskning.