OCD kommer af de latinske/engelske betegnelser tvangstanker (obsessioner) og tvangshandlinger (compulsioner). D kommer fra fra det engelske disorder (sygdom).
Tvangstanker betyder, at der stadig dukker nogle bestemte tanker op i den pågældendes bevidsthed. Tankerne er generende, og den pågældende prøver at undgå dem, uden at det lykkes. Han er dog ikke i tvivl om, at det er hans egne tanker, således at der ikke er tale om nogen sindssygdom.
Tvangshandlinger er handlinger, som den pågældende må gentage igen og igen. De har ikke noget meningsfyldt indhold, men udføres for at afværge frygten for en i sig selv usandsynlig hændelse. Hvis handlingerne ikke udføres, fremkaldes eller forstærkes en (i forvejen tilstedeværende) angst. Ofte drejer det sig om renlighed, fx vaskemani af hænderne, eller kontrol af, at forskellige forhold er i orden. Hvis handlingerne ikke udføres, er den pågældende bange for, at der skal ske ham eller andre noget frygteligt.
Lidelserne blev tidligere henført til neurosebegrebet. Hele dette begreb har sin baggrund i den psykoanalytiske teori. Der er dog også andre teorier, særlig inden for det indlæringspsykologiske område, som har beskæftiget sig med lidelserne.
I følge den psykoanalytiske teori opstår tilstandene på grund af nogle konflikter i menneskets ubevidste psykiske liv. Der er tale om uheldige psykologiske påvirkninger, fortrinsvis i barndommen, som betinger, at personen i sit voksne liv bærer på disse psykiske konflikter, som kan komme frem ved belastning. Ofte har han en speciel tvangspræget personlighed tidligere kaldt karakterneurotisk, som beskrives i afsnittet om personlighedsforstyrrelser.
I følge den indlæringspsykologiske teori lærer nogle personer at reagere med de pågældende symptomer på grund af uheldige psykologiske og sociale miljøpåvirkninger. Selv om der efter denne teori ikke er tale om nogen ubevidst del af den menneskelige psyke, er lidelserne blevet automatiserede, således at den pågældende ikke umiddelbart kan ændre sin adfærd.
Der findes også inden for disse lidelser nogle som mener, at de i højere grad bygger på biologiske ændringer i hjernen. Der er i alle tilfælde ingen tvivl om, at selve opståelsen af de forskellige symptomer er betinget af nerveprocesser.
De fleste vil nok mene, at der i alle de beskrevne tilstande både indgår biologiske, psykologiske og sociale faktorer, det såkaldte biopsykosociale sygdomsbegreb.
Tilstandene kan behandles både med medicin og med forskellige former for psykoterapi. Specielt angsten har man fået mange effektive midler til at bekæmpe. Det drejer sig bl.a. om de såkaldte benzodiazepiner, det mest almindelige nerve- og sovemedicin. Problemet med en sådan behandling er dels en vis tilvænningsrisiko og dels at effekten på længere sigt kan være aftagende. Tvangstilstandene kan i en del tilfælde behandles med medicin mod depression.
Knyttet til den psykoanalytiske teori findes en tilsvarende behandlingsform, psykoanalytisk psykoterapi. Nogle ofte korterevarende og mindre indgribende former heraf kaldes psykodynamisk psykoterapi. De her nævnte tilstande, som tidligere blev kaldt neuroser, er det klassiske område for anvendelsen af disse behandlingsformer. I de senere år har det vist sig, at behandlingsmetoder, som bygger på indlæringspsykologi, såkaldte adfærdsterapeutiske og kognitive metoder, er effektive.
Både den psykoanalytiske teori, indlæringspsykologi og psykoterapeutiske behandlingsmetoder er nærmere beskrevet andre steder i psyknet.