Ét barn ud af 20 skulle angiveligt i løbet af sin barndom have været udsat for seksuelt misbrug af en voksen. Det er først indenfor de sidste 20 år, at man er begyndt at være opmærksom på overgrebet. Det har været tabubelagt igennem tiderne og er det stadig, mange tilfælde bliver af samme grund aldrig kendt, selvom de foregår i dag.
Der er tilfælde, hvor overgrebet foregår på børn, der kun er omkring et år. I langt de fleste tilfælde af voksnes seksuelle misbrug af mindreårige, har børnene en alder på 8-14 år. Det er overvejende piger, der udsættes for seksuelt misbrug af mænd. Mange af de seksuelle overgreb foregår over en længere tidsperiode, de færreste er enkeltepisoder.
Det seksuelle misbrug kan dreje sig om beføling af børn eller krav om at de beføler den voksne, kontakten kan være mere eller mindre rettet mod kønsorganerne; den voksnes krav kan handle om at barnet skal tilfredsstille vedkommende ved f.eks. at onanere eller stille sig til rådighed for egentligt samleje. Overgrebet kan handle om intim kontakt med kraftige seksuelle undertoner og/eller kontant sex.
Der er således tale om et meget vidt begreb.
De voksne, der udsætter børn for at få tilfredsstillet deres seksuelle lyst og behov kaldes pædofile (det betyder (direkte oversat): Den, ”der elsker barn”).
Pædofili er en form for voldtægt, idet barnet tvinges til sex af den voksne.
Incest betyder blodskam. Det vil sige, at det seksuelle overgreb foregår mellem familiemedlemmer, hyppigst er det faderen, der misbruger datteren (eller døtrene), der kan også være tale om bror, der misbruger søster. Sjældenere er det drenge, der bliver misbrugt af fædre, søskende eller mødre.
Incest bruges nu mere bredt. Det bruges også som betegnelse for pædofiles seksuelle overgreb mod børn uanset om de er i familie eller ej. Og det bruges om seksuel krænkende adfærd af voksne mod børn (f.eks. sexchicane med ord, faderen der gentagne gange taler til datteren om hendes bryster).
Loven.
Det er forbudt ved lov, at voksne har seksuel omgang med børn. Grænsen, for hvornår der er tale om et barn, er den kriminelle lavalder 15 år. Pædofili betragtes som en sygdom (F65 seksuelle afvigelser), den straffes med fængsel mv.. Siden 1998 har dømte kunne vælge psykiatrisk behandling i stedet for strafafsoning.
Handlingen.
Der har været mange diskussioner om den fysiske og psykologiske overlast pædofiles overgreb er for barnet. Hvilke følger har det for offeret (barnet)? Har krænkeren et behandlingsbehov? Dels har man diskuteret den voksnes ansvar og dels barnets andel. Hvordan incest forhold har kunnet finde sted og ofte over lang tid?
Det kan være hensigtsmæssigt at adskille forskellige incest forhold fra hinanden i denne diskussion.
Psykologisk:
Barnets seksualitet eksisterer i en meget umoden form og under stadig udvikling fra det er ganske ungt. Det er med seksualiteten som med alt andet hos barnet det modnes og præges gennem opvækst, i samspil med sine omgivelser. Omgivelserne er i høj grad med til at lære barnet, hvad der er rigtigt og forkert. Det gælder også på det seksuelle område. Børnene efterligner og afprøver de voksne på alle områder. Det er de voksne, der sætter grænser, det gælder også på det seksuelle område.
Teenagernes seksuelle ”efterabning”, bringer med jævne mellemrum diskussioner i medierne om at de er ekstremt seksuelt udfordrende og hvilke konsekvenser det kan få. Børns spirende seksualitet har altid virket udfordrerne på voksne og af samme grund har samfundet forsøgt at beskytte sig med et lovsæt, der forlanger at børn lades i fred seksuelt uanset, hvad de måtte lægge op til.
Der vil være situationer, hvor barnet indgår i et seksuelt samspil med den voksne, men ikke er klar over, hvad der foregår, og pludselig har bragt sig i en situation, hvor den voksne bliver seksuelt krævende. Virkeligheden for det seksuelt umodne barn er meget anderledes end for den voksne. Vi ved fra nogle voksne, der i deres barndom blev misbrugt, at de ikke genkalder sig de teorier om at de var en del af et ophidsende seksuelt psykologisk forspil. At ligegyldigt hvor meget de tonede det seksuelle ned endte det med at de blev misbrugt. Eksempler fra drenge der nærmest blev voldtaget af mænd og samtidig uforstående måtte konstatere, at deres eget lem var stift under overgrebet, viser i al tydelighed, hvor forvirrende det må være for offeret.
Der er beretninger fra piger, hvor man må undre sig over at andre voksne ikke opdagede det og greb ind selvom det foregik i det samme hus. Beretningerne om incest og seksuelle overgreb synes kun at være begrænset af fantasiens grænser. Man kan undre sig over hvordan familier kan leve videre med et barn, der vedvarende udsættes for seksuelle overgreb. Tabu er formentlig en af de vigtigste grunde. Barnet (offeret) dækker ofte over overgrebet, fordi den pædofile inddrager arnet i ansvarligheden for sit overgreb. Krænkeren gør det til et fælles ansvar og barnet accepterer det typisk. Dette er et velkendt fænomen blandt ofre, offeret har en tendens til at tillægge sig selv skylden for krænkerens handling og ikke ansvarliggøre krænkeren for overgrebet.
Fysisk:
Barnet kan lide fysisk overlast, jo yngre det er desto større er risikoen. Specielt er risikoen stor, når voksne mænd gennemtvinger samleje eller samlejelignende situationer. Artiklen vil ikke komme nærmere ind på denne problematik.
Der er ikke noget entydigt billede på hvilke psykiske reaktioner, der er på seksuelt misbrug. Forklaringen kan være at overgrebene dels kan være meget forskellige dels opleves meget forskelligt. Følgende ses hyppigt:
Barnet er ofte sky og stille, eller det modsatte udadreagerende. Ved nærmere undersøgelse er det påfaldende så vidende barnet er om seksuelle handlinger. Det vil i mange situationer være nødvendigt at få oplysningerne via en legeterapi eller lignende, da barnet typisk er chockeret og bragt i en krise tilstand eller psykologisk har fortrængt oplevelsen fra bevidstheden for eksempel pga. loyalitet, frygt mm..
Barnet vil ofte virke upåfaldende selvfølgelig afhængig af overgrebets karakter og omfang. Vi er i dag vidende om, at mange (hvis ikke de fleste) lever videre uden at opsøge hjælp enten mhp at få det standset eller mhp. at få det bearbejdet.
Man kan betragte barnets situation som følgende:
Først bringes barnet i en krise og efterfølgende er det i en situation, der kan sammenlignes med PTSD (Posttraumatisk stress disorder, se tidligere ugens emne).
Nogle børn og unge vil tilsyneladende kunne leve op til krænkerens krav og leve uanfægtet videre. Men sådan forholder det sig ikke. Det seksuelle overgreb er som andre overgreb, det griber ind i vores identitet og bringer offeret i en identitetskrise med realitetstab. Barnet er slet ikke psykologisk moden til at bearbejde overgrebet ofte med PTSD lignende symptomer til følge.
Børn tænker ikke altid over muligheden for at sige fra, for nogle børn eksisterer muligheden slet ikke enten fordi de ikke er modne nok eller også fordi de er i en psykologiske klemme. Generelt vil børn altid gøre deres forældre tilpas. Generelt elsker børn opmærksomhed og anerkendelse (ligesom voksne), men kan ikke sætte grænsen (enten psykologisk eller fysisk).
Personer der har været udsat for pædofili vil ofte vente med at bearbejde det til de er blevet voksne. Mens de er børn og afhængige af voksne tør de formentlig ikke.
Som senfølger i
voksenalderen ses:
§
Frygt for intim kontakt.
§
Seksuelle problemer (Flash-back).
§
Tilbagevendende
depressioner.
§
Borderline eller andre
personlighedsproblemer.
§
Selvmordsforsøg.
§
Nervøse symptomer.
§
Identitetsproblemer,
angst for at knytte sig til andre.
§
I sjældne tilfælde
psykotiske tilstande.
§
Pædofili.
Behandlings behovet kan være meget forskelligt afhængigt af overgrebets karakter og hvor lang tid der er gået.
Generelt: Sikre hjælp der styrker personens identitet (f.eks. socialt og psykisk).
Af barnet:
§
Sikre den rette omsorg
for barnet.
§
Har barnet behov for
legemlig behandling?
§
Sikre at barnet ikke mere
udsættes for overgreb.
§
Anmelde overgreb.
§
Undersøge behov for
umiddelbar for psykologisk hjælp.
§
Familieterapi (særlig
vigtig for incest-familier).
§
(Behandling af krænkeren).
Af den voksne:
§
Psykologisk hjælp,
samtalebehandling, parsamtaler (ved problemer opstået i forbindelse med
parforhold, graviditet mv.), sexologiskbehandling.
§
Psykiatrisk behandling.
§
Socialpsykiatriske tiltag
(se psyknet).
§
Henvise til jurist, mhp
anmeldelse.
§
Familieterapi.
§
(Behandling af krænkeren).
Der henvises især til følgende emner i psyknet: Stress, Krise og udvikling, PTSD, alle findes under menuen ”Tidligere ugens emne”. Se i øvrigt: Behandling/samtalebehandling.
2000-11-12