| Årsag |
| Symptomer |
| Forløb |
| Behandling |
Mange mennesker oplever at de i løbet af vinteren bliver generet af mangel på energi, øget søvnbehov og mismod. Det opstår typisk om efteråret og slutter i foråret.
På engelsk kaldes det (direkte oversat) ”sæson-depression”.
Vinterdepression er en særlig form for depression, der er sæsonbestemt. Den opstår, når dagslyset aftager i forbindelse med vinterperioden, heraf navnet. Det er som regel en mildere form for depression i forhold til anden depression, det betyder at den ofte overses som en sygdom der skal behandles.
Ca. 5% (knap 30.000) af befolkningen i Danmark lider af vinterdepression ¾ af dem er kvinder 75%.
Forekomsten af vinterdepression følger klodens breddegrad. Jo tættere på Nord- eller Sydpolen, desto større er forekomsten af ”vinterdepression” (op til 10%). Modsat jo tættere mod ækvator, hvor årstiden varierer mindre desto sjældnere ses fænomenet.
Vinterdepression opstår, når lysmængden aftager.
Vinterdepression kan i mange tilfælde behandles med lysterapi.
Vinterdepression hænger muligvis sammen med hormonet melatonin. Melatonin udskilles af koglekirtlen i hjernen, selve udskillelsen bliver påvirket af lyset.
I forbindelse med depression ses der ændring af stofskiftet i hjernen, hvor signalstofferne serotonin og noradrenalin forekommer i en mindre mængde end normalt. Det samme ses ved vinterdepression. Der er udviklet nervemedicin, som øger koncentrationen af signalstofferne, de fjerner vinterdepressionen.
Årsagen til ændringerne af signalstofferne er ukendte.
Vinterdepression ligner på mange måder normale stemningsudsving i forbindelse med psykiske belastninger, og grænsen til en egentlig depression er flydende, derfor overses den let - også af læger. Det er naturligt at tolke en let depression som en almindelig reaktion på psykiske og/eller fysiske belastninger, der er eller lige har været, i personens liv. F.eks. stort arbejdspres, eksamen, flytning, sygdom osv.
NBNB Tilbagevendende mangel på energi i efterårsmånederne, hvor man oplever en omsiggribende modløshed, der efterhånden kan indrage alle områder, må være et varsel om, at det ikke kun drejer sig om en tidlig ”vinter udmatning”, som vi alle kan komme ud for.
Udtalte symptomer, som ses ved en egentlig depression ses ikke ved vinterdepression. På trods af dette er tilstanden meget belastende for den pågældende og eventuelt med social invaliditet til følge, hvis tilstanden ikke behandles.
Vinterdepression varer i op til et halvt år. Nogle kan dog udvikle en mere kronisk tilstand med nedsat humør og energi.
Langt de fleste vinterdepressioner medfører, at man har svært ved at klare sine daglige udfordringer, men alligevel klarer dem på trods af ovennævnte gener.
En større gruppe mennesker med depression end hidtil antaget udsættes for en kronisk udvikling ofte med lettere gener. Disse anbefales en livslang medicinsk behandling.
Mange føler det som et personligt nederlag, at de har fået en depression, og undgår at søge hjælp på et tidligt tidspunkt. Det er meget uheldigt. Jo tidligere man kan komme i gang med en behandling desto bedre. Dette princip gælder både for fysiske og psykiske lidelser.
Gives ofte i kombination med en medicinsk behandling. Den kognitive samtaleform synes særlig velegnet til bearbejdning af depressive tilstande, og mange synes også at have gavn af familiebehandling. Begge terapier er kendetegnet ved en forholdsvis kort behandlingsperiode, hvor aktivering med hjemmeopgaver er en vigtig del af behandlingen.
Ved lettere depressioner er samtalebehandling tilstrækkelig for at opnå et tilfredsstillende resultat. Mange har en forestilling om at depression kun kan behandles med piller eller elektrochock. Dette er bestemt ikke tilfældet.
Depression kan som andre psykiske lidelser give anledning til sociale problemer, mange kan have brug for hjælp til at få disse problemer løst. Distriktspsykiatrien er organiseret på en sådan måde, at den kan hjælpe med at løse de sociale problemer, der kan opstå i forbindelse med psykisk lidelse.
Mange mennesker vil have behov for en psykosocial behandling, I denne behandling arbejdes der med at tilrettelægge deres hverdag og andre aktiviteter på en hensigtsmæssig måde. Mange vil fx drage fordel af at omlægge deres liv til en regelmæssig livsførelse.
Lysterapi er begyndt at vinde stor udbredelse i behandling af vinterdepression. Denne behandling består i, at personen sidder foran et lys-apparat (specielt konstrueret elektriske lamper) og modtager lys et par timer om dagen i et par uger (ved 2500 Lux). Lysterapi hjælper ikke alle med vinterdepression.
Lysterapi foretrækkes af mange, fordi man kan blive behandlet uden at skulle tage piller. Der er et alment kendt psykologisk, at lysets har helende virkning. De fleste er sikkert bekendt med det velvære, det giver, når solen skinner fra en frostklar himmel i en ellers mørk tid.
Nogle kan have behov for livslang forebyggende behandling med antidepressiva, de fleste kan nøjes med at tage antidepressiva i vinterhalvåret.
Cirka 70% af de mennesker, der sættes i behandling med et antidepressiva, får gavn af behandlingen. Det kan derfor være nødvendigt at skifte til et andet præparat, hvis behandlingen med et præparat ikke giver det ønskede resultat (Det gælder for 30%.).
Antidepressiva nedbrydes i leveren, og der er stor forskel fra person til person, hvor hurtigt det sker. Derfor er doseringen meget individuel. Ud fra blodprøver kan man med fordel bestemme den mest hensigtsmæssige dosering, således at risikoen for bivirkninger bliver så lille som muligt.
Virkningen kommer først efter 2-3 uger, og i nogle tilfælde kan det vare op til 6 uger, før den ønskede effekt opnås. Derfor kan det være nødvendigt at give supplerende medicin til at dæmpe ubehaget, indtil den antidepressive virkning indtræder.
Antidepressiva fjerner ikke depressionen, derfor skal man tage antidepressiva i lige så lang tid, som depressionen varer (eller rettere ville vare, hvis den ikke blev behandlet). For de fleste er der en spontan helbredelse, når foråret kommer.
Nogle mennesker vil være nødt til at være i endnu længere behandling. Man kan ikke sige på forhånd, hvor længe behandlingen vil vare. Når foråret er i gang, aftrappes behandlingen, og hvis symptomerne på depression ikke vender tilbage, ophører den medicinske behandling. I modsat fald (ved fornyede tegn på depression) genoptages behandlingen for en periode inden ny aftrapning forsøges.
Der er forskellige typer antidepresiva:
De klassiske antidepressiva
benævnes i forkortelse TCA (TriCykliskeAntidepressiva på grund af deres
kemiske struktur). Det var den første medicin, man fandt frem til. De er
kendetegnet ved kraftig virkning, men har også mange bivirkninger i
form af mundtørhed og påvirkning af hjertefunktionen, der kan medføre
svimmelhed. Forstoppelse, vandladningsbesvær, synsforstyrrelser, vægtøgning
og svedtendens er også hyppige bivirkninger. Ældre kan især ikke tåle
bivirkningerne pga faldtendens med lårbensbrud og andre skader til følge.
Overdosering kan være livsfarlig.
Lettelsen ved at blive fri af depressionen er dog så stor, at
bivirkningerne accepteres af mange med depression.
Eksempler
på klassiske antidepresiva, som man vil vælge til depressioner præget af
angst og uro samt søvnforstyrrelser: Saroten, Protiaden, Noritren, Tolvon
m.fl..
Andre klassiske antidepressiva, som man vil vælge til depressioner præget
af forstenethed og manglende energi (Anafranil, Imipramin, Noritren).
Den nye generation af antidepressiva er kendetegnet ved hurtigere virkning og færre bivirkninger, som tillige ikke er så voldsomme. Præparaterne tåles derfor af flere ældre. Der er mindre risiko for forgiftning ved overdosering.
Bivirkningerne
kan være kvalme, opkastninger, søvnforstyrrelser, svedtendens, hovedpine
og tremor (rysten). Erfaringerne med disse præparater er så beskeden, at
det er vigtigt at være opmærksom på uopdagede bivirkninger.
Der er
kommet flere kemiske varianter af princippet om
selektive-serotonin-reuptake-hæmning. Eksempler på SSRI- hæmmere:
Cipramil, Fontex, Seroxat og Zoloft. Eksempler på SNRI-hæmmere: Edronax,
Efexor.
Lithium.
Lithium er et salt og har stor udbreddelse i behandlingen af manio-depressiv
lidelse. Lithium kan bruges til at standse en mani, men er ikke særlig
effektiv til at hæve en depression.
Lithiums store betydning er i den forebyggende behandling, så depressioner
og manier ikke genopstår. Hvis der alligevel sker et tilbagefald, da
mindsker Lithium sværhedsgraden af sygdommen.
Lithium kan også bruges som supplerende medicin til antidepressiv
behandling for at øge virkningen af antidepressiva.
Lithium skal tages meget regelmæssigt, da den terapeutiske dosis
i blodet kun er ca. halvdelen af de koncentrationer, som giver
forgiftnings tilstande. Man skal være opmærksom på, at kontakte egen læge,
hvis man bliver syg (F.eks. får feber, diarrhoea eller andet), da visse
sygdomme kan påvirke koncentrationen i blodet.
Dosis justeres ved hjælp af blodprøver. Efterhånden som behandlingen har
vist stabilitet i blodprøveværdier, kan man nøjes med en blodprøve hver
3.- 4. måned.
Præparater: Litarex og Lithiumkarbonat.
Epilepsimidler.
Visse midler mod epilepsi har vist sig at have en gavnlig effekt på
stemningssvingninger. Stofferne er langt lettere at administrere end Lithium.
Blodprøver tages med henblik på, om den ønskede koncentration i blodet er
opnået. Fordelen er, at man kan sikre, at patienterne ikke tager for megen
medicin. Da bivirkningers styrke er afhængig af mængden af indtaget
medicin, kan bivirkninger sænkes til det minimale.
Præparater: Tegretol og Valporat.
MAO-hæmmere,
Mono-Amino-Oxidase-hæmmere.
Selvom præparatgruppen synes at være et meget effektivt
middel i behandlingen af depression, er dets brug meget begrænset,
fordi det har mange bivirkninger. Kun psykiatere må behandle med dette præparat,
og det anbefales fra Sundhedsstyrelsen, at det kun er psykiatere med særlig
erfaring, der varetager denne behandling.
Præparat eks.: Marplan.
Elektrostimulationsbehandling.
I daglig tale kaldet elektrochock.
Denne behandling er beskrevet tidligere i ”Ugens emne”, se ”Tidligere
uges emne”.
Indtagelse af for stor dosis medicin mod depression kan give en forgiftningstilstand. Om en overdosis er farlig, afhænger til dels af mængden man indtager, men som anført under ”specielle forhold” (se under behandling/ medicinsk behandling/ antidepressiva) kan den pågældende være i en situation, hvor han eller hun tåler mindre af stoffet (f.eks. nyt opstået hjertelidelse).
Symptomerne ved forgiftning veksler fra de forskellige præparater og der henvises til beskrivelse af det enkelte præparat.
Hvis du er i tvivl om, det drejer sig om en forgiftning, så søg læge med det samme.
Forgiftning kan i visse tilfælde være livsfarlig, idet den kan medføre bevidtsløshed og påvirkning af hjertefunktionen. I andre tilfælde kan den give varige skader på organer (nyre, lever og hjernen med bl.a. lammelser til følge). I mildere forgifningstilfælde vil der typisk opstå utilpashed, svimmelhed, kvalme, sløvhed, måske forvirringstilstand. I de letteste tilfælde kraftige gener svarende til præparatets bivirkninger.
Livsfarlig forgiftning ses desværre ikke så sjældent.
Der kan til tider være en naturlig sammenhæng med svære psykiske problemer, psykisk lidelse og tanken om ikke at ville leve.
Det er ofte fordi livets problemer bliver uoverskuelige. Den psykiske tilstand gør samtidig én handlingslammet. I forvejen har man nervemedicin, og den ulykkelige kombinationsmulighed er så tilstede.
Den nyere nervemedicinen, som nu bruges, er heldigvis langt mindre ”giftig” end den ældre, for eksempel er de nye antidepresiva ikke livsfarlige selv i store doser. Og for de fleste stoffers vedkommende er daglig terapeutisk dosis mange gange mindre end den mængde, der skal til en alvorlig forgiftning.
Se endvidere: Psykisk lidelse/ Affektive tilstande. Behandling/ Medicinsk behandling, Socialbehandling, Samtalebehandling.
2001-09-22