Agiteret depression |
Sygehistorie |
Forløb og behandling |
Depression kan vise sig på flere måder. Nogle gange på en
måde så de færreste vil tænke på, at der er tale om en depression. For de
fleste betyder depression at man er ekstrem trist og ked af det. Depression kan
imidlertid vise sig på flere måder.
Depression forandrer sig i takt med dens styrke. Depression er forskellig
afhængig af hvilken person, der får en depression. Vores personlighed præger
depressionen, der er dog visse fællestræk ved depression uanset, hvem den
rammer. Derfor er det ikke uden grund at en depression tit først erkendes, når
den pågældende ses af en ekspert, en psykiater.
Depression er nærmere beskrevet www.psyknet.dk/psykisk lidelse Som regel viser en depression sig ved, at man er trist og ked af det, problemerne tårner sig op for en. Mennesker med depressionen er kendetegnet ved forstenethed, langsomt tempo og med lange pauser inden de svarer på spørgsmål.
Agiteret depression er kendetegnet ved en person med indre uro
og rastløshed, de er ofte hændervridende og virker hjælpeløse.
Patienten er småpillende, krøller servietter, piller ved alt der er i
nærheden, sit tøj. Agitationen hindrer vedkommende i at sidde stille og når
hun har rejst sig sætter hun sig hurtigt igen, tager sig ustandseligt til
hovedet.
Vedkommende taler meget, er rådvild og hjælpsøgende. Stiller ustandselig
spørgsmål, men har sjældent gavn af svarene. Kredser ofte om det samme emne
uden at kunne finde en løsning, selvom det for andre synes færdigdebateret.
Mange mennesker med en agiteret depression fremtræder som svært neurotiske,
sværhedsgraden kan variere betydeligt. Deres tilstand fejltolkes og dermed får
de enten ingen behandling eller også en forkert behandling. I de lettere
tilfælde kan det være vældig vanskeligt for de pårørende at ane uråd,
fordi tilstanden mere ligner en hverdagens krisereaktioner.*
Mange mennesker med en agiteret depression er i en øget risiko for at tage
livet af sig selv. Dette er fordi de agitationen giver dem energi til at
gennemføre selvmordsovervejelserne.
Alder
Agiteret depressiv tilstand rammer hyppigst midaldrende og ældre.
En 47 årig kvinde indlægges akut på psykiatrisk afdeling
fra skadestuen efter et selvmordsforsøg. Hun har aldrig tidligere lidt af nogen
psykisk lidelse.
Kvinden har taget en overdosis og findes bevidstløs af datteren, som kommer
uventet på besøg.
Kvinden er meget urolig ved ankomst til psykiatrisk afdeling, hvor hun
indlægges på lukket afdeling mhp at beskytte hende mod flere selvmordsforsøg.
Kvinden giver udtryk for at ingen kan være tjent med, at hun lever og hun kan
ikke korrigeres i denne opfattelse.
Hun er meget optaget af, at hendes egen læge har fundet let nedsat blodprocent.
Hun er overbevist om at hun må lide af noget alvorligt som hendes læge og
ægtefælle skjuler for hende. Hun har været sygemeldt i 2 mdr. i forbindelse
med influenza, som hun ikke synes, hun blev rask efter.
Datteren fortæller,
at hendes mor igennem de seneste måneder er blevet tiltagende nervøs og
urolig. Hun har bekymret sig om økonomien (som er OK), bekymret sig om
ægtefællen, når han var på arbejde. Hun har været nervøs for, at han kom
til skade på vej til eller fra arbejde, har ringet til ham på arbejde så
mange gange, at ægtefællen har bedt hende indstille opkaldene. Hun har
affundet sig med, at han i stedet ringer til hende hver anden time. I perioden
mellem opkaldene er hun meget nervøs for, at der skal ske ham noget på
kontoret, hvor han arbejder. Når hun taler med ægtefællen i telefonen bliver
hun efterhånden beroliget, men umiddelbart efter samtalen vokser bekymringen
frem igen.
Fysisk er hun også meget urolig, kan ikke sidde stille ret længe af gangen,
har også svært ved at koncentrere sig om fjernsyn og læsning, har svært ved
at få vasket op (det virker uoverkommeligt), får gættet lidt krydsord, men
tiden bruges mest til bekymring om ægtefælle, datter, svigersøn, barnebarn,
helbred og indkøb.
Patienten vurderes til at have en agiteret depression og hun påbegynder en
medicinsk behandling mod depression (antidepressiva) og endvidere give
afslappende støtte medicin i form af benzodiazepin (se www.psyknet.dk/behandling/medicinsk
behandling ). Først efter 5 elektrochock behandlinger har patienten så meget
styr på sig selv, at man begynder at kunne få noget konstruktivt ud af
samtalebehandlingen, hvor patienten nu er langt mindre kredsende omkring sine
bekymringer. Ægtefællen inddrages i samtalebehandlingen.
Samtaleterapien afslører lettere problemer i samlivet. Patienten har haft store
problemer med at fungere i sit arbejde som ekspedient i et stormagasin.
Depressionen har formentlig været til stede i en mild form i et halv årstid og
patienten har i den periode haft svært ved at overkomme sit arbejde og samtidig
blevet mere omhyggelig og dermed mere stresset.
Det mest skelsættende for patienten er imidlertid, at datteren er flyttet
hjemmefra og patienten synes ikke at kontakten til hende er tilfredsstillende.
Hun synes, hun er alene om denne ændring, fordi hun og ægtefællen ikke har
talt om det. Samtalebehandlingen medfører, at ægtefællerne får
gennemdrøftet deres nye livssituation og diskuteret deres fremtid og kommende
interesser.
I forbindelse med udskrivelse fra psykiatrisk afdeling overtager egen læge den
videre behandling og patienten genoptager sit arbejde først på halvtid senere
på fuldtid som tidligere.
Dette eksempel viser forløbet at et tilfælde af en svært
agiteret depression. I lettere tilfælde kan det være svært at se om det er en
neurotisk depression eller et neurotisk problem pga.
personlighedsforstyrrelse**. Behandlingen er meget forskellig og derfor er det
vigtigt at kunne skelne tilstandene fra hinanden.
Lidt firkantet kan man sige: I tilfælde af en depression skal behandling fjerne
depressionen og støtte personen til at komme igennem perioden med depression
indtil behandlingen virker. Er der tale om en neurotisk problematik, skal
behandlingen rette sig mod at styrke personligheden.
Stress fra en eksitentiel krise har formentlig være udløsende for udviklingen af den beskrevne eksempel. Se www.psyknet.dk/tidligere emne/stress og psykisk lidelse
Forløbet er som ved andre depressive tilstande, der kan ses
en spontan bedring i løbet af ½ til 1 år.
Den agiterede depressive tilstand er ofte så alvorlig at medicinsk behandling
kombineret med samtalebehandling er nødvendig. I lettere tilfælde kan
samtalebehandling være tilstrækkelig kombineret med social
støtteforanstaltninger. For nogle mennesker kan udbruddet af depression være
et udtryk for en belastet social- og personlig situation, hvor en
distriktspsykiatrisk indsats kan afhjælpe.
*) se tidligere ugens emne: krise og udvikling.
**) se under psykisk lidelse personlighedsforstyrrelser
2001-02-25