En overset lidelse hos 65-70 årige og i alderen derover.
Når man bliver ældre kan man godt risikere at få en depression, også selvom man aldrig tidligere har haft en depression eller noget med nerverne. Det overrasker mange ikke mindst de pårørende, at man efter et langt liv, udvikler en depression uden årsagen kan findes.
Hvis man har været psykisk rask indtil man bliver gammel og indenfor et par måneder ændrer sig psykisk bør man overveje om det drejer sig om en depression.
Der er en glidende overgang fra tristhed, sorg reaktion til depression af lettere og sværere grad. Det betyder at man let kan forveksle den naturlige tristhed med en egentlig depression.
Depression hos ældre viser sig ikke altid som en klassisk depression med nedsat stemningsleje, men herom senere.
Der er således flere grunde til, at depression hos ældre er en overset lidelse og kun 10%, der har depression, bliver sat i behandling.
Alt for mange ældre afslutter deres liv med en depression. Pga depressionen er deres livskvalitet slet ikke hvad den kunne være og dette er uacceptabelt.
Årsag:
Man har ingen videnskabelig forklaring på hvorfor nogle mennesker udvikler depressioner og andre ikke gør. I forbindelse med depression ses der ændring af stofskiftet i hjernen, hvor signalstofferne serotonin og noradrenalin er i en mindre mængde end normalt. Årsagen til ændringerne er ukendte.
Ydre belastninger både fysiske (inkl. sygdom) og psykiske kan være medvirkende til at en depression udvikles. Alt tyder på at arv spiller en rolle mhp om man får en depression. Undersøgelser har vist at man har en større risiko for at udvikle depression, hvis nogle af ens nærmeste i familien lider af depression. Det er formentligt et samspil mellem arv og miljø der kan resultere i en depression.
Hyppighed og risiko:
Hver dag er der i gennemsnit 200.000 mennesker, der lider af en depression, derfor bliver det af nogle kaldt en folkesygdom. Kvinder har dobbelt så stor risiko som mænd for at udvikle en depression. Risikoen for en kvinde får en depression i løbet af sit liv er 15%, for mænd er risikoen 8%.
Hver dag er mere end en halv million mennesker formentlig inddraget i de problemer, der knytter sig til depression (ægtefæller, børn, forældre, bekendte, venner, arbejdskollegaer og andre). Og i mange situationer er de involverede ikke klar over at det er en depression, der er årsagen.
Hvad er depression?
At have en depression eller at være deprimeret betyder det samme. Der er tale om at ens humør (stemningsleje) er sygeligt forsænket. Man skelner mellem en sygelig tilstand depression og tristhed, ked af det, sorg i forbindelse med f.eks. dødsfald, der ses som en naturlig reaktion på ens livs omstændigheder. For nogle vil en naturlig sorgreaktion resultere i en depression. I folkemunde vil man ofte omtale en person som deprimeret, som man psykiatrisk ikke vil betegne som en depression.
Depression er mange ting, depression kan vise sig på mange forskellige måder og være i forskellig styrke, der er derfor mange grunde til at en depression kan være vanskelig at opdage. Undersøgelser viser at kun 10% af ældre mennesker med depression ikke bliver diagnosticeret selvom de søger læge.
Depression kan udvikle sig til en livsfarlig tilstand. 15% af dem, der får depression, dør af selvmord.
Symptomer
En klassisk depression ligner på mange måder ”normale stemningsudsving” (tristhed) og grænsen til en egentlig depression er flydende, derfor overses den let (også af læger). Det er naturligt at tolke en let depression som en naturlig reaktion med nedtrykthed udfra de psykiske og fysiske belastninger, der er eller lige har været.
For ældre sker der ofte skelsættende begivenheder i deres otium. Feks. ægtefælle dør, de nærmeste dør, deres daglige beskæftigelse er total ændret, deres boligforhold ændret, børnene er flyttet, deres hverdag er ændret fundamentalt, og deres fysiske formåen mindsket. Det kan give anledning til krise.
Depression kommer ofte langsomt, sammensætningen af symptomer kan ændre sig i takt med udviklingen af depressionen. Dette kan gøre det yderligere vanskeligt at opdage depressionen. Endelig kan depression vise sig på måder, så man slet ikke vil overveje, at det kunne dreje sig om en depression, dette sker hyppigt når depressionen rammer den ældre.
Det kan være en fordel at opdele depressionens symptomer hos de ældre i følgende grupper:
1. Klassisk depression: Forsænket stemningsleje der kan udvikle sig til en altomfattende håbløshedsopfattelse med selvbebrejdelser, som kan resultere i selvmordstanker og selvmordshandling. Til tider fysiske symptomer i form af vægt tab, søvnforstyrrelser. Ofte følger aftagende energi og træthed. Og der ses hæmning af tanker og fysisk formåen.
2. Den nervøse depression: ”Pseudoneurotisk” adfærd dvs. den ældre virker meget neurotisk og selvoptaget, er præget af angst, uro, frygter en sygdom, klager over ”alt”, appellerende, skal beroliges, men trøst varer (modsat tidligere) kun kort tid. Ses ofte hændervridende. Stor risiko for selvmordsforsøg. Til tider fysiske symptomer i form af smerter, svimmelhed, hyperventilation (for hurtig vejrtrækning).
3. Vredladen depression: Ingen egentligt forsænket stemningsleje, personen er dog ikke glad, men som anført vred, negativ, irritabel og fjendtligt stemt, skælder ud og kan ikke korrigeres. Ses til tider aggressiv (for omgivelserne uforståelig).
4. Demente form for depression: Dårlig hukommelse, væsentlig mental ændring (bliver barnagtig) og forvirring. Der ses tab af færdigheder, der tidligere fik hverdagen til at fungere (feks. den personlige hygiejne, inkontinens).
Symptomer udvikler sig over måneder og kan veksle i styrke. Det har vist sig, at ca. en tredje del af depressionerne hos ældre viser sig i form af 2., 3. og 4..
Undersøgelse
Der er ingen test, der kan vise, om man har en depression, som det kendes fra legemlige sygdomme (en blodprøve kan vise om leveren er betændt, et røntgenbillede vise om et ben er brækket).
Lægen stiller diagnosen depression udfra en personlig samtale, man bliver udspurgt om ens livs situation, gener og problemer, både fysiske og psykiske. Lægen foretager også en helbredsundersøgelse. I nogle situationer vil der være nødvendigt, at supplere undersøgelsen med blod-, urinprøver, røntgen eller lignende. Det er for at få afklaret, om der ligger en fysisk lidelse til grund for depressionen. Det har betydning for hvilken behandling, der skal gives.
Forløb
Langt de fleste depressioner forsvinder spontant efter ½ til et helt år. Lettere tilstande kan imidlertid blive kroniske og give anledning til senere udvikling af alvorlig depression.
En større gruppe mennesker med depression end hidtil antaget udsættes for en kronisk udvikling ofte med gener i den lettere ende af spekteret, disse anbefales en livslang medicinsk behandling.
Tidligere var man af den opfattelse, at mennesker, der havde haft en depression, blev sig selv igen, når depressionen var overstået, selv efter flere tilbagefald. Det er en sandhed med modifikationer. Mange mennesker bliver præget af deres depressive perioder senere i livet, risikoen øges med hyppigheden af tilbagefald og depressionens styrke. Disse mennesker udvikler ofte angst og usikkerhed og flere ender med i et misbrug.
Ubehandlet kan en depression udvikle sig til en livsfarlig tilstand, som resulterer i selvmord eller selvmordsforsøg. Selvmordsforsøg skal tages meget alvorligt uanset, hvor ufarligt det har været og må altid give anledning til kontakt med læge.
Behandling
§ Lette depressioner behandles bedst med samtalebehandling og der er ingen grund til at supplere med antidepressiva (nervemedicin mod depression). Social skærmning så længe depressionen giver anledning til uoverkommelighedsfølelse i forbindelse med opgaver.
§ Middelsvære depressioner behandles med en kombination med samtalebehandling og antidepressiv medicin.
§ Svære depressioner: Behandlingen bør foregå under indlæggelse, hvis vedkommende skal beskyttes mod selvmordsimpulser. I de situationer kan elektrochock-behandling blive nødvendigt, dette er en sikker og hurtigvirkende behandling, den kombineres ofte med en medicinsk antidepressiv behandling som fortsætter efter ECT-behandlingen er overstået.
Når tilstanden er bedret iværksættes samtalebehandling.
Depression giver som andre psykiske lidelser anledning til sociale problemer, mange har brug for hjælp til at få løst disse, distriktspsykiatrien er særlig uddannet til dette.
En depression forsvinder spontant efter 6-12 måneder i hele denne periode skal man fortsætte den medicinske behandling. Det er fordi behandlingen ikke fjerner depressionen, men kun fjerner dens symptomer.
§ Ved tilbagefald må man overveje livslang forebyggende behandling med antidepressiva.
Den psykoterapeutiske behandling (samtalebehandling):
Gives ofte i kombination med antidepressiva. Den kognitive samtaleform synes særlig velegnet til bearbejdning af depressive tilstande og mange synes også at have gavn af familiebehandling. Begge terapier er kendetegnet ved en forholdsvis korte behandlingsperiode, hvor aktivering med hjemmeopgaver er en vigtig del af behandlingen.
Den sociale behandling:
Mange mennesker vil have behov for en psykosocial intervention, hvor der arbejdes med at tilrettelægge deres sociale forhold på en hensigtsmæssig måde, f.eks. vil mange drage fordel af at omlægge deres liv til en regelmæssig livsførelse med færre opgaver – mindre stress.
Den medicinske behandling:
Antidepressiva nedbrydes i leveren, og der er en stor forskel fra person til person, hvor hurtigt det sker, derfor er doseringen meget individuel. Generelt skal ældre have mindre medicin end yngre for at opnå samme effekt!!!!! Blodprøver kan vise om den mest hensigtsmæssige dosering er opnået, således at risikoen for bivirkninger bliver så lille som muligt.
Virkningen kommer først efter 2-3 uger, og i nogle tilfælde kan det vare op til 6 uger, før den ønskede effekt opnås. Derfor kan det være nødvendigt at give supplerende medicin til at dæmpe ubehaget, indtil den antidepressive virkning indtræder.
Behandlingen med antidepressiva giver ikke det ønskede resultat hos ca. 1/3 af patienterne. Det kan derfor være nødvendigt at skifte til andet præparat.
Antidepressiva fjerner ikke depressionen, derfor skal man tage antidepressiva i lige så lang tid, som depressionen varer (eller rettere ville vare, hvis den ikke blev behandlet). Der er en spontan helbredelse i gennemsnit fra 6 til 12 måneder. Nogle mennesker vil være nødt til at være i endnu længere behandling, man kan ikke sige på forhånd, hvor længe behandlingen vil vare. Efter et halvt til et helt år aftrappes behandlingen og hvis symptomerne på depression ikke vender tilbage, ophører den medicinske behandling. I modsat fald (ved fornyede tegn på depression) genoptages behandlingen for en periode inden en ny aftrapning forsøges.
Der er forskellige typer antidepressiva
· Den nye generation af antidepressiva er kendetegnet ved hurtigere virkning og færre bivirkninger, som tillige ikke er så voldsomme. Præparaterne tåles derfor af flere ældre. Der er mindre risiko for forgiftning ved overdosering.
Bivirkningerne kan være kvalme, opkastninger, søvnforstyrrelser, svedtendens, hovedpine, svimmelhed og tremor (rysten). Erfaringerne med disse præparater er så beskeden, at det er vigtigt at være opmærksom på uopdagede bivirkninger.
Der er kommet flere kemiske varianter af princippet om selektive-serotonin-reuptake-hæmning. Eksempler på SSRI- hæmmere: Cipramil, Fontex, Seroxat og Zoloft. Eksempler på SNRI-hæmmere: Edronax, Efexor. Andre præparater: Remeron og Edronax m.fl..
· Elektrostimulationsbehandling eller ECTbehandling.
I daglig tale kaldet elektrochock.
Denne behandling er beskrevet tidligere i denne artikel, se endvidere ”Behandling/anden biologisk behandling/elektrostimulation”.
Man kan som regel klare sig med den nyere generation af antidepressiva som tåles godt af ældre modsat de klassiske antidepressiva, der har betydeligt flrere bivirkninger.
· De klassiske antidepressiva benævnes i forkortelse TCA (TriCykliskeAntidepressiva på grund af deres kemiske struktur). De var de første antidepressiva, man fandt frem til. De er kendetegnet ved kraftig virkning, men har også mange bivirkninger i form af mundtørhed og påvirkning af hjertefunktionen, der kan medføre svimmelhed. Forstoppelse, vandladningsbesvær, synsforstyrrelser, vægtøgning og svedtendens er også hyppige bivirkninger. Ældre kan især ikke tåle bivirkningerne pga faldtendens med lårbenbrud og andre skader til følge. Overdosering kan være livsfarlig.
Lettelsen ved at blive fri af depressionen er dog så stor, at bivirkningerne accepteres af mange med depression.
Eksempler på klassiske antidepresiva, som man vil vælge til depressioner præget af angst og uro samt søvnforstyrrelser: Saroten, Protiaden, Noritren, Tolvon m.fl..
Andre klassiske antidepressiva, som man vil vælge til depressioner præget af forstenethed og manglende energi (Anafranil, Imipramin, Noritren).
Forgiftning.
Indtagelse af for stor dosis medicin mod depression kan give en forgiftningstilstand. Symptomerne ved forgiftning veksler fra de forskellige præparater og der henvises til beskrivelse af det enkelte præparat www.lk-online.dk
Hvis du er i tvivl om, det drejer sig om en forgiftning, så søg læge med det samme.
Forgiftning kan i visse tilfælde være livsfarlig, idet den kan medføre bevidtsløshed og påvirkning af hjertefunktionen. I andre tilfælde kan den give varige skader på organer (nyre, lever og hjernen med bl.a. lammelser til følge). I mildere forgifningstilfælde vil der typisk opstå utilpashed, svimmelhed, kvalme, sløvhed, måske forvirringstilstand. I de letteste tilfælde af forgiftning ses kraftige gener svarende til præparatets bivirkninger.
Den nyere nervemedicinen, som nu bruges, er heldigvis langt mindre ”giftig” end den ældre, for eksempel er de nye antidepressiva ikke livsfarlige selv i store doser. Og for de fleste stoffers vedkommende er daglig terapeutisk dosis mange gange mindre end den mængde, der skal til for at give en alvorlig forgiftning.
Se endvidere i psyknet:
Psykiske lidelser/ Affektive tilstande og Personlighedsforstyrrelser.
Behandling/Samtalebehandling og Medicinsk behandling.
Behandling/biologisk behandling/ Elektrostimulation.
Pårørende
Tidligere uges emne: ”Nervøs og deprimeret”, ”Hypochondri”, ”Somatisering”, ”Mænd og depression”, ”Stress og psykisk lidelse”, ”Medicinsk behandling”, ”Elektrochock”, ”Tvang i psykiatrien”, ”Samtalebehandling” og ”Kognitiv terapi”.
2001-11-18