De fleste har oplevet følelsen af jalousi.
Når man taler om jalousi er det som regel om jalousi i parforhold.
Men jalousi er i alle aldre i alle sammenhænge.
Jalousi er et begreb, der dækker over mange ting, fra et normalt psykologisk fænomen til det kan udvikle sig til en psykisk lidelse.
For de fleste er jalousi en meget smertefuld tilstand. Jalousi bringer os i krise, når vi bliver overvældet af den. Samtidig sker oplevelsen af jalousi ofte i en situation, hvor det kan være svært at få den støtte, som man har brug for, når man er i akut krise.
Jalousi er et begreb, der handler om at føle sig forsmået af dem vi er knyttet til, føle sig krænket og svigtet.
Jalousi viser sig på mange måder, fælles er at jalousien retter sig imod en person eller en hændelse som ikke har noget at gøre, med den der er jaloux. Situationen er tit meget dramatisk, og kræver handling (f.eks. i forbindelse med ”utroskab”). Mange bliver meget vrede, voldelige, andre ulykkelige, nogle begår selvmord, udvikler en sindslidelse eller bliver alkoholiker. Fælles for de fleste er at de beskæftiger sig meget med hændelsen, parterne i dramaet, men sjældent ser på deres egen private andel.
Den private andel er den interessante i jalousiens drama, ikke ens skyld eller skyldfrihed. Den private andel, handler om ens sårbarhed.
Der er 3 former for jalousi:
Jalousi starter i barnealderen, dels når barnet bliver jaloux på forældrenes indbyrdes kontakt og dels når det første fødte barn mister status fra enebarn til ældste barn og skal opleve at den omsorg som var ens nu især tildeles den nyfødte. Søskende jalousi i almindelighed er et udbredt fænomen.
I et af de første kapitler i Det Gamle Testamente beskrives, at Cain myrder sin bror Abel på grund af jalousi, en vigtig påmindelse om, at vi til stadighed alle må leve med dette fænomen. I eventyrerne genfindes det: Snehvide må skjule sig for den onde stedmoder, dronningen som af skinsyge efterstræber hende på livet. I retsvæsenet er loven om drab udfærdiget således, at såfremt drabet er begået i affekt (jalousi), da ses der mildere på lovovertrædelsen. Langt de fleste handlinger med baggrund i jalousi er langt mindre dramatiske end de nævnte eksempler – heldigvis. Især fordi vi ustandselig i hverdagen udsættes for følelsen af jalousi, forsmåethed og manglende opmærksomhed.
Jalousi er en af de stærkeste følelser vi kender til, den beskrives af nogle: Jalousi er som forelskelsen – bare med modsat fortegn!
Denne oplevelse af at miste kærlighed og omsorg, har sat voldsomme følelser i gang i os, da vi var små. Disse følelser, der på den tid var grundlag for, fortsætter ind i vores voksenliv. Vi bliver så bange når anerkendelsen forsvinder, som da vi var børn blev angste, fordi vi frygtede og at vi ville gå til grunde. - Så når partneren flirter eller er ”utro”, så oplever vi denne angst og reagerer instinktivt. Følelsen af devaluering, vores inderste hemmeligheder vi har delt med en anden nedgøres mere eller mindre indirekte, og det sætter nogle automatfølelser i gang.
Kønspolitisk har mændene ofte nedtonet de følelser, de har i et forhold. På denne måde har de samtidig øget deres risiko for at blive jaloux.
Mange mennesker går i krise i forbindelse med at partneren er dem utro. Situationen er ofte dramatisk og som regel hensynsløs for den forsmåede part. Behovet for omsorg, kærlighed og forståelse fra den nærmeste kan i sagens natur ikke være særlig helhjertet. Gode venner og familie kan gøre en stor indsats og støtte op omkring den forsmåede part. Dels ved at tale om det skete og de følelser der er kommet i klemme og dels ved at sikre at hverdagen kommer til at fungere så normalt muligt (så den heller ikke smuldrer væk).
Mennesker med tendens til jalousi kan have gavn af samtalebehandling ikke mindst parterapi så de får mulighed for at inddrage deres partner i de reelle problemer de har med at leve i et parforhold (f.eks. at give udtryk for de følelser i hverdagen, som de har for den anden (positive og negative)).
Dette er en psykisk lidelse.
Symptomer
Behandling
Samtalebehandling ofte kombineret med psykofarmaka-behandling (antipsykotika). Samleveren har ofte været udsat for langvarige psykologiske belastninger, at ophævelse af parforholdet synes uundgåeligt (og dermed får den syge indirekte bevist sin mistanke).
Se endvidere Behandling: Samtalebehandling og medicinsk behandling/ antipsykotika.