Generelt
Panikangst
Generaliseret angst
Fobier
Forklaringsforsøg
Behandling
Angst ses ved alle psykiske lidelser og er den mest ubehagelige menneskelige følelse, som findes. Symptomerne svarer til dem, man oplever, når man bliver bange. Man kalder følelsen frygt, når der er en påviselig årsag. Angst opstår, uden at der er nogen rimelig forståelig grund til, at der skulle være fare på færde. Ud over selve følelsen, som kan stige til stor intensitet, fx det man kalder dødsangst, er der ofte kropslige symptomer. Det kan være hjertebanken, åndedrætsbesvær, følelse af at skulle besvime, og det er i sådanne situationer at personen kan være bange for at skulle dø. Alle kender også symptomer som sveden, rysten, mundtørhed, kvalme, svimmelhed og trykken i brystet.
Angsten kan forekomme i såkaldte panikanfald - panikangst, hvor det dominerende er de voldsomme symptomer som hjertebanken, kvælningsfornemmelse og dødsangst, frygt for at miste kontrollen eller blive sindssyg. En anden form for angst er mere permanent tilstedeværende, selv om den kan veksle i intensitet. Den er præget af nervøsitet, rysten, svedtendens, svimmelhed, hjertebanken, trykken i maven og muskelspændinger og almindelig bekymrethed. I forbindelse med angsttilstande er der ofte også depressive symptomer.
Angst er en følelse de fleste kender. Vi kalder følelsen for frygt, når vi ved, hvad vi bliver bange for. Angst er den samme følelse som optræder uden ydre fare, eller ved en fare som er mere forestillet end reelt fysisk.
Ved panikangst kommer angsten i pludselige voldsomme anfald. Der er ingen ydre anledning. Det er en meget skræmmende oplevelse ofte ledsaget af tanker om at dø, blive sindssyg eller på anden måde miste kontrollen over sig selv. En blodprop i hjertet er en hyppig forestilling hos den som rammes første gang.
Der er ofte hurtig respiration (hyperventilation) som ændrer luftsammensætningen i lungerne (kuldioxid udluftes) som i sig selv giver svimmelhed, følelse af at skulle besvime og prikken i arme og ben. Det kan udvikle sig til trækninger i ærme og ben samt hjertesmerter. Det forstærker den oplevede angst.
Symptomerne er:
Der skal være mere end fire anfald på 6 uger og der må ikke være en anden sygdom som kan forklare symptomerne.
Der en ret høj hyppighed med omkring 15 tilfælde om året pr. 1000 mænd og omkring 30 tilfælde pr. 1000 kvinder. Der er dog en del flere mennesker som har så sjældne (mindre en 4 pr. 4 uger) eller så milde anfald at de ikke får diagnosen.
Der er både en psykodynamisk forklaring som betoner fortrængte konflikter, en kognitiv/adfærdsterapeutisk som betoner uhensigtsmæssig indlæring og en biologisk som betoner forstyrrelser i signalstofferne i hjernen. De biologiske forklaringer er ved at vinde frem uden at der foreligger sikker viden.
Behandling kan ske både med medicin og psykoterapi. Begge behandlingsformer kan med fordel kombineres. Dem medikamentelle behandling er først og fremmest de nye antidepressivt virkende psykofarmaka (som har flere andre virkninger end mod depression). Der kan også anvendes angstdæmpende medicin som benzodiazepiner (som stesolid), men der er fare for tilvænning og aftagende virkning med risiko for at et misbrugsproblem kan udvikle sig. Den effektive psykoterapi er kognitiv og adfærdsterapeutisk. Den pågældende lærer bl.a. vha. øvelser at tolerer og beherske angsten (uden at den fuldstændig forsvinder). Antidepressiva og psykoterapi er nogenlunde lige effektive. Behandling med psykoterapi varer længere inden den virker og skal nogle tilfælde vedligeholdes. Behandling med medicin skal vedvare så længe lidelsen varer og den er ofte mangeårig eller periodisk tilbagevendende.
I modsætning til panikangst er symptomer mere permanente og varierer ikke så meget med tiden.
Der er ikke særlige situationer som udløser angsten og personen er ikke bange for at få voldsomme angstanfald. Der er som en del af billedet muskelspændinger og symptomer fra det autonome (ikke viljestyrede) nervesystem. De viser sig mundtørhed, sveden og rysten. Der er vedvarende bekymring, stress følelse og irritabilitet.
Der er tale om en ret udbredt lidelse som kan ramme 2-4% af befolkningen. Den optræder dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd.
Der ofte tale om at symptomerne er kombineret med lettere depressionssymptomer så man taler om angst-depressionstilstand.
Symptomerne er :
Svimmelhed
Rastløshed
Uvirkelighedsfølelse
Irritabilitet
Koncentrasionsbevær
Søvnbesvær
Trykken i brystet
Åndenød
Kvælningsfornemmelse
Kvalme
Uro i maven
Muskelspændinger
Synkebesvær
Sveden
Rysten
Mundtørhed
Prikken i kroppen
Hjertebanken
Der er som ved panikangst teorier om baggrunden for symptomerne som tager udgangspunkt i psykoanalytiske, indlæringspsykologiske og biologiske forhold. Der foreligger ikke sikker viden om hvad forklaringen er.
Tilstanden kan behandles både med psykoterapi og medicin. Der kan anvendes psykoanalytisk baseret terapi eller kognitivadfærdsterapeutisk terapi. Den sidstnævnte form er hyppigst anvendt evt. i kombination med afspændingsbehandling. Det kan i nogle tilfælde dæmpe symptomerne blot at forklare deres natur i forhold til de fantasier om at være alvorligt (kropslig eller psykisk) syg, som mange har. Medicin kan gives i form af de nye antidepressive midler eller som egentlig angstdæmpende medicin (benzodiazepiner). De sidst nævnte kan give anledning til overforbrug. De psykologiske behandlingsmetoder er førstevalgsbehandlingen.
Fobier er en undergruppe af nervøse lidelser. De viser sig
som angst i bestemte situationer eller ved kontakt med bestemte ting eller dyr.
Når man ikke er i den pågældende relation, er der ingen angst.
Der er dog den meget væsentlige undtagelse, at mennesker kan
forudse, hvad der evt. kan indtræffe. Der sker således ofte det, at et menneske
med en fobi forudser at komme i en ”fobisituation” og bliver angst for
dette. Det er dette fænomen, man kalder forventningsangst. Angsten kan således
blive langt mere omfattende rent tidsmæssigt måske være til stede næsten
hele tiden p.gr.a. en ofte overdreven forventning om en fobisituation.
På den måde kan en fobi blive af stor betydning for
personens sociale situation. Hvis angsten er kraftig og tidsmæssig udbredt, kan
den være invaliderende.
Det er en angst, som optræder ved ophold på åbne pladser, eller hvor der er mange mennesker som forhindrer, at man kan komme væk. Der er mest tryghed ved at forblive i hjemmet. Det kan være svært at holde ud at stå i kø i supermarkedet, at sidde på en række i biografen eller køre med et offentligt transportmiddel.
Symptomerne er angst visende sig som hjertebanken, sveden, rysten og mundtørhed. Der kan desuden være vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelser, trykken i brystet, kvalme, svimmelhed, uvirkelighedsfornemmelse, frygt for at miste selvkontrollen, for at dø, hedeture / kuldegysninger eller føleforstyrrelser. Symptomerne skal have et omfang, så de udgør en betydelig gene, før man vurderer, der er tale om en sygdom.
Symptomerne kommer hyppigt første gang i et voldsomt anfald (panikangst). Det sker ofte hos yngre mennesker i 20érne. Der er omkring 2% af mænd og 4% af kvinder, som større eller mindre omfang oplever agorafobi.
Symptomerne kan behandles med psykoterapi eller angstdæmpende
medicin. Som psykoterapi anvendes bedst kognitiv og adfærdsterapi. Den pågældende
trænes med støtte af terapeuten i gradvis at udsætte sig for de
angstprovokerende situationer. Det kan foregå individuelt eller i gruppe og med
eller uden ledsagelse af terapeuten.
Det kombineres med kognitiv terapi, hvor den pågældende med terapeuten vurderer, hvad der egentlig kan ske, og omstrukturerer sine
forestillinger (anfaldene er reelt helt ”ufarlige”, selv om de er intenst
ubehagelige). I nogle tilfælde kalder man en sådan behandling for en
”skole” fx fobiskole.
Der kan anvendes angstdæmpende medicin. Den har den ulempe at der kan være en vis sløvende virkning og en risiko for afhængighed og misbrug. Er der mange panikanfald, kan man give et af de nye antidepressive midler, som ikke har tilvænningsrisiko.
Angsten optræder, når personen bliver eller føler sig observeret og kritiseret af flere personer. Den optræder således ved selskaber, møder, undervisning, restaurationsbesøg og talrige andre sociale situationer. Der er ofte en udtalt forventningsangst, således at personen undgår sådanne sociale situationer. Lidelsen begynder ofte hos helt unge i teenage alderen. Der er en glidende overgang fra almindelig generthed. Det er en sygdom når lidelsen giver alvorlige gener og evt. hæmmer funktionen. Der kan være tendens til ”selvbehandling” med alkohol, således at lidelsen kompliceres med misbrugsproblemer.
Behandlingen består i kognitiv og adfærdsterapi som ved agorafobi. Der kan anvendes angstdæmpende medicin, men her er der særlig stor risiko for afhængighed, hvis der tillige er et overforbrug af alkohol. Hvis rysten på hænderne er et fremtrædende symptom, kan man dæmpe dette med anvendelse af medicin (betablokkere).
Ved denne lidelse optræder der angst, når personen er i kontakt med særlige dyr eller situationer. Der er ret udtalt forventningsangst, og personen forsøger at undgå at komme i situationen. Kan man undgå situationen, og føle sig sikker på den ikke optræder, er der ingen symptomer.
Når det drejer sig om dyr er det ofte edderkopper eller slanger. En anden hyppig fobi er klaustrofobi (lukkede rum) som elevatorer, fly m.v. Det kan også dreje sig om højder, vand, blod og meget andet. Der er nogle navne man i al fald tidligere anvendte for nogle af tilstandene fx aikmofobi (spidse genstande) eller mysofobi (snavs).
Tilstandene ses hyppigt hos børn, men kan vedvare op i voksenalderen. Der er sjældent tale om en sygdom, da problemet ikke lever op til at udgøre en betydelig gene eller hæmme funktionen. Er der behov for behandling, er adfærdsterapi anvendelig. Teknikken er som ved andre angsttilstande bl.a. udsættelse for den angstfremkaldende situation indtil angsten ophører eller i al fald får et tolerabelt omfang.
Angstlidelser blev tidligere henført til neurosebegrebet. Hele dette begreb har sin baggrund i den psykoanalytiske teori. Der er dog også andre teorier, særlig inden for det indlæringspsykologiske område, som har beskæftiget sig med lidelserne.
I følge den psykoanalytiske teori opstår tilstandene på grund af nogle konflikter i menneskets ubevidste psykiske liv. Der er tale om uheldige psykologiske påvirkninger, fortrinsvis i barndommen, som betinger, at personen i sit voksne liv bærer på disse psykiske konflikter, som kan komme frem ved belastning. Ofte har han en speciel ængstelig personlighed (karakterneurotisk), som beskrives i afsnittet om personlighedsforstyrrelser.
I følge den indlæringspsykologiske teori lærer nogle personer at reagere med de pågældende symptomer på grund af uheldige psykologiske og sociale miljøpåvirkninger. Selv om der efter denne teori ikke er tale om nogen ubevidst del af den menneskelige psyke, er lidelserne blevet automatiserede, således at den pågældende ikke umiddelbart kan ændre sin adfærd.
Der findes også inden for disse lidelser nogle som mener, at de i højere grad bygger på biologiske ændringer i hjernen. Der er i alle tilfælde ingen tvivl om, at selve opståelsen af de forskellige symptomer er betinget af nerveprocesser. Specielt inden for angstområdet har man ment, at angstreaktionen (ligesom depressionsreaktionen) kunne have en ret selvstændig biologisk betinget opståen.
De fleste vil nok mene, at der i alle de beskrevne tilstande både indgår biologiske, psykologiske og sociale faktorer, det såkaldte biopsykosociale sygdomsbegreb.
Tilstandene kan behandles både med medicin og med forskellige former for psykoterapi. Specielt angsten har man fået mange effektive midler til at bekæmpe. Det drejer sig bl.a. om de såkaldte benzodiazepiner, den mest almindelige nerve- og sovemedicin og de nye antidepressiva. Problemet med en benzodiazepinbehandling er dels en vis tilvænningsrisiko og dels at effekten på længere sigt kan være aftagende. De depressive fænomener, som i mange tilfælde ledsager tilstandene, er i sig selv en begrundelse for at behandle med antidepressiv medicin. Inogle tilfælde forsøges de kropslige symptomer dæmpet med betablokkere.
Knyttet til den psykoanalytiske teori findes en tilsvarende behandlingsform, psykoanalytisk psykoterapi. Nogle ofte korterevarende og mindre indgribende former heraf kaldes psykodynamisk psykoterapi. Angsttilstande, som tidligere blev kaldt neuroser, er det klassiske område for anvendelsen af disse behandlingsformer.
I de senere år har det vist sig, at behandlingsmetoder, som bygger på indlæringspsykologi, såkaldte adfærdsterapeutiske og kognitive metoder, er effektive. Det er dokumenteret, at forskellige former for træningsprogrammer og systematisk anvendelse af adfærdsterapeutiske principper kan fjerne forskellige angsttilstande. Specielt har fobierne kunnet behandles med systematisk desensibilisering. Det går ud på, at man systematisk øger belastningen af den situation, som fremkalder angsten. Der er således fx nogle træningsprogrammer, hvor man langsomt optrænes til at forlade sit hjem og opsøge de angstvoldende steder (agorafobi), opsøge andre mennesker (social fobi) og køre med transportmidler eller hvad fobien nu drejer sig om. Det kan være nyttigt at inddrage hele familien og tilbyde familieterapi. Både den psykoanalytiske teori, indlæringspsykologi og psykoterapeutiske behandlingsmetoder er nærmere beskrevet andre steder i psyknet.